Skifte af dødsboer
Når man har mistet en af sine nærmeste kan det være en ubehagelig og samtidig besværlig opgave at skulle afvikle boet. Det kan også være en hård psykisk belastning oven i sorgen.
Boets behandling i korte træk:
Første skridt i bobehandlingen er at fastlægge, hvordan boets skal behandles. Der er grundlæggende 3 muligheder; bobestyrerbehandling, privat skifte eller udlægning af boet uden skifte. Måden hvorpå boet behandles kan enten drøftes i skifteretten, eller du/I kan allerede inden mødet kontakte en advokat og gennemgå de forskellige muligheder. Skal jeg behandle boet, er det ikke nødvendigt at møde op i skifteretten.
Jeg tilbyder altid et gratis indledende møde, hvor vi vurderer om der er behov for eller ønske om hjælp til behandling af boet.
Når boet er udleveret af skifteretten danner jeg mig et overblik over boets aktiver og passiver – kort sagt, hvilke værdier og gæld er der, og hvad de består af (fast ejendom, værdipapirer, erhvervsvirksomhed, indestående i bank, mv.) Arvingen/arvingerne beslutter i den forbindelse, hvad de ønsker at beholde og hvad der skal sælges.
Når alt der ikke skal overtages af arvingen/arvingerne er solgt, laves der en opgørelse over aktiver og passiver, der indsendes til godkendelse af Skifteretten og Skat. Det kan tage lang tid at sælge fast ejendom eller afvikle en virksomhed, mens det går hurtigt, hvis aktiverne alene består af indestående på en bankbog.
Når boopgørelsen er godkendt, kan arven udbetales og boet afsluttes.
Hvorfor advokat:
Der kan være mange grunde til at vælge bistand fra en advokat.
Skal der sælges eller afhændes større aktiver, såsom fast ejendom eller erhvervsvirksomhed, kan jeg hjælpe med at forhandle den rigtige pris og sørge for at vilkårerne i øvrigt er i orden.
Skal aktiverne fordeles mellem arvingerne kan der være behov for en neutral mellemmand til at tage brodden af de værste diskussioner og forklare hvordan reglerne hænger sammen. Der kan være mange penge at spare ved at ejendommen værdiansættes rigtigt fra starten. Se som eksempel min artikel om Værdifastsættelse af fast ejendom i dødsboer.
Der er ofte flere muligheder at vælge imellem: skal ejendommen beholdes eller sælges eller skal aktierne hvis der er sådanne? Hvilke skattemæssige konsekvenser har den ene løsning frem for den anden?
En anden vigtig opgave ved behandlingen af et dødsbo er at sørge for at alle kreditorer får mulighed for at anmelde deres krav og at al gælden bliver betalt inden arven fordeles. Overholdes proceduren ikke, kan arvingerne risikere, at arven efterfølgende skal betales tilbage til dækning af kreditorernes krav. Ved privat skifte kan den enkelte arving komme til at hæfte for arv der er udbetalt til de øvrige arvinger, indtil hele gælden er betalt.
Kontoret har mange års erfaring med behandling af boer og har indgående kendskab til alle faser i bobehandlingen.
Jeg kan derfor bistå med alt fra enkelte råd til den komplette behandling.
Behandlingen sker altid i tæt dialog til arvingen/arvingerne. Det er min opgave, at styre processen og opnå den bedste og hurtigste løsning, men det er arvingen/arvingerne der bestemmer hvad der skal ske med aktiverne.
Hvad koster det:
Det er meget individuelt hvor meget og hvilken type arbejde, der er forbundet med at behandle et dødsbo. Derfor er det heller ikke muligt at give et generelt bud på omkostningerne. Jeg afregner som udgangspunkt efter mit tidsforbrug, men skeler også til de involdverede værdier, kompleksiteten og det med arbejdet forbundne ansvar. Er der overblik over boets forhold og de forventede arbejdsopgaver, giver jeg også gerne et overslag over prisen.
Arveudlægsskøde:
Har du arvet fast ejendom kan jeg bistå med at få tinglysning og eventuelt gældovertagelse på plads.
Medlem af: